Fest- og Eventmesse 2024 UDSOLGT
Brancheforeningen Danske Festudlejere ser frem til i samarbejde med sammenslutningen af By- og Markedsfester og jer at afvikle en Fest- & Eventmesse uden sidestykke.
Vi er glade for at invitere dig til at være en del af årets mest dynamiske begivenhed inden for udlejning til fester og større events – Fest- og Eventmessen Kolding 2024
Hvorfor deltage som udstiller på Fest- og Eventmessen?
- Mødes med potentielle kunder: Fest- og Eventmessen er det ultimative samlingspunkt for beslutningstagere inden for fest- og eventbranchen. Det er din mulighed for at netværke og præsentere dine produkter og services for dem, der søger det perfekte udstyr til deres arrangementer.
- Øget synlighed: Positioner din virksomhed som en nøglespiller på markedet. Vores messe tiltrækker et bredt spektrum af fagfolk, fra eventplanlæggere og bryllupsarrangører til virksomheds begivenheder, og det er din chance for at skille dig ud i mængden.
- Direkte salgsmuligheder: Book en stand på Fest- og Eventmessen, og oplev direkte kontakt med potentielle kunder. Det er den bedste måde at demonstrere dine produkter, besvare spørgsmål og lukke salg på stedet.
Hvad får du som udstiller?
- En personlig standplads til at præsentere dine produkter og services.
- Markedsføring før, under og efter messen for maksimal synlighed.
- Netværksmuligheder med nøglepersoner i branchen.
- Adgang til workshops.
Hvordan booker du din stand?
Det er nemt! Klik på linket, find din plads på oversigtskortet og book og betal. Vi har 50 stande til rådighed, så tøv ikke med at booke din plads i dag for at sikre dig en central position på messen.
Vi ser frem til at byde dig velkommen som udstiller på Fest- og Eventmessen og sammen skabe en succesfuld begivenhed!
Afviklingsstedet i år giver unikke muligheder for at præsentere sit materiel. Vi har en hel idrætshal til
rådighed. Alle kan være i samme lokale.
Forum Kolding ligger lige i nærheden af motorvejen og midt i Trekantsområdet. Let at komme til og fra
og med mange parkeringspladser omkring hallen.
Lokaliteter
Forum Kolding
Bramdrupskovvej 110
6000 Kolding
Scandic Kolding
Kokholm 2
6000 Kolding
Der er gode tilkørselsforhold og der er mange gratis parkeringspladser omkring Forum Kolding. Der henvises til at benytte disse. Det er ikke tilladt at foretage parkering på arealet op til udstillingslokalet. Ej heller foran, hvis det forhindrer tilkørsel til/fra hallen.
Information til udstillere
Tilmelding og betaling
Du kan bestille din standplads på linket øverst på siden.
Priser
Pris for en standplads er:
Kun kr. 3.200,00 for stand 1–6 + 9–12.
Kun kr. 3.600,00 for stand 7 + 8 + 13–41.
Kun kr. 4.500,00 for stand 42–50.
Priserne er ekskl. moms, men inkl. morgenmad m. kaffe/te og frokost til max. 2 pers. pr. stand.
Adgang til messen
Det vil være muligt at indrette standene fra fredag, den 1. marts 2024 kl. 15.00 – 22.00 samt lørdag den 2. marts 2024 fra kl. 07.00.
Adgang til udstillingslokalet skal ske gennem Forum Koldings hovedindgang. Her vil der være mulighed for at låne en vogn til at transport af varer ned til/fra standen. Der er store porte i begge ender af hallen, hvor små/store elementer vil kunne transporteres igennem. Man bør undgå parkering foran portene. Der er masser af muligheder omkring. Et forslag er, at I tager en sækkevogn/trækvogn med, hvis der er tungt materiel, der skal flyttes.
Anvisning af stadeplads
Udstillingsarealet vil være markeret med afmærkning på gulvet og der vil ligge en besked til hver enkelt udstiller om, hvilken stadeplads der er tildelt den enkelte. Det er vigtigt, at alle følger disse anvisninger og holder sig inden for de rammer, der er markeret. Den store interesse vi har mødt betyder, at der kun er præcis den plads, der er bestilt. Hver enkelt udstiller vil få tilsendt en pladsfordelingsplan med anvisning af den stand, man har fået tildelt. Der vil ligeledes blive ophængt pladsfordelingsplan i udstillingslokalet. Er man i tvivl, spørges personalet i Forum Kolding, der er Fest- & Eventmesseansvarlige på dagen. Ønskes der inventar til brug på standene kan det leveres mod bestilling på det elektroniske link. Det ønskede leveres på den reserverede standplads.
Udendørs opstilling
Der er ikke mulighed for udendørs opstilling af varer.
Mål for indgang til udstillingslokalet
Der er en port på 400 cm i højden og 345 cm i bredden som den største indgang.
Borde/strøm m.v.
Det vil være muligt at bestille borde, cafeborde, hvide duge, blomster buket til bordene, strøm 32 amp. eller 230 V. Bestilling sker på elektronisk link.
Spisning fredag aften og overnatning
Overnatning og spisning fredag aften fra kl. 19.00 sker på Hotel Scandic Kolding, Kokholmvej 2, 6000 Kolding. Det ligger få hundrede meter fra Forum Kolding.
Morgenmad/frokost
Priserne er inkl. morgenmad med kaffe/te og frokost til max. to personer pr. stand. Morgenmaden vil blive tilbudt fra kl. 8.00. Frokosten kan leveres fra ca. kl. 13.00. Det er vigtigt, at vi får navn på de medarbejdere, der repræsenterer jeres stand. Ønskes der ekstra morgenmad/frokost skal det påføres bestillingen. Det er ikke muligt på dagen at bestille morganmad/frokost.
Under messen
Der vil i caféområdet blive holdt forskellige workshops af ca. en times varighed.
Kaffe/te
Der er uden beregning adgang til te og kaffe under hele Fest- & Eventmessen. Det kan afhentes under hele Fest- & Eventmessen ved opstillede kaffemaskiner / varmtvandskedel til te-vand.
Smagsprøver
Det er tilladt at udlevere smagsprøver på drikkevarer, fødevarer, popcorn, candyfloss m.v.
Rydning af udstillingslokalet
Udstillingslokalet skal ryddes umiddelbart efter Fest- & Eventmessens afslutning – og senest kl. 16.00.
Fjernelse af remedier
Det er op til hver enkelt udstiller at fjerne de remedier, man medbringer. Brancheforeningen Danske Festudlejere tager ikke ansvar for dets fjernelse og ej heller udgifter i forbindelse hermed.