Fantastisk efterårsarrangement
Besøg på Koldkrigsmuseet REGAN Vest – Regeringens og regentens atomsikre
bunker i Rold Skov.
Fredag den 3. november 2023 kl. 11,30 mødtes vi ca. 25 medlemmer af Foreningen af Danske Festudlejer,
til rundvisning i Koldkrigsmuseet Regan Vest i Rold Skov.
Vi startede med at blive budt velkommen af formand Claus Pedersen, hvorefter vi spiste vores frokost sammen, inden 1. hold på max. 10 personer skulle i gang med rundvisning kl. 12,30.
Mens vi ventede på rundvisning i bunkeren, kunne man se forskellige udstillinger af et 60’ere hjem og hvordan man kunne sikre sig i hjemmet i en krigs situation, og også se atomkapløbet imellem øst og vest,
uhyggeligt hvor mange A-våben der var på den tid.
Der var også udstilling af Civilforsvarets materiel, og hvordan de forskellige offentlige ansatte og private virksomheder skulle agere i en krig situation.
REGAN Vest er gravet ud i et kridtbjerg midt i Rold Skov, langt fra mulige oplagte bombemål, store byer, havne, lufthavne. Byggeriet blev projekteret efter opfordring fra NATO fra 1961-62 og byggeriet begyndte i1963 og var klar til brug i 1968. I 2003 ophørte den faste bemanding, og i 2012 udgik anlægget af beredskabet. I 2014 blev anlægget fredet, og i 2020 bliver det åbnet som en del af Nordjyllands Historiske Museum.
REGAN Vest var et civilt anlæg. Den militære krisestyring skulle ske fra en NATO-bunker i Finderup Øvelsesterræn. REGAN Vest kunne rumme omkring 350 personer. De vigtigste var regenten, regeringen og de øverste embedsmænd. Hertil kom forsvarschefen med hjælpere, repræsentanter for politi og civilt
beredskab. REGAN Vest kom aldrig i brug for alvor. Der blev holdt forskellige øvelser for at kontrollere, at alt fungerede korrekt, og at der fore fandtes alt, hvad man kunne tænke sig at få brug for. For eksempel
blyantspidsere! Der afholdtes dog også egentlige øvelser, hvor dele af anlægget blev bemandet. Bunker
anlægget var bygget til at man kunne lukke helt ned fra omverden i 10-14 dage, så ville ilten slippe op og man kunne ikke rense mere for radioaktiv luft udefra.
Det lykkedes at bygge bunkeren ved at binde byggearbejderne forskellige historier på ærmet, nogle troede det var endnu et militært anlæg, nogle troede at det var forskellige depotrum
REGAN Vest ligger 60 meter under terræn. Det fylder over 5.000 kvadratmeter. Det består af to ringe med
hver to etager, som indeholder ca. 250 rum til arbejde, møder, ophold, køkken, cafeteria, teknik, kommunikation, badefaciliteter og soverum.
Ministrene delte soverum med departementscheferne, og de havde hver sin seng og hvert sit skrivebord. De fleste andre skulle dele arbejdspladser og senge og arbejde og sove på skift. ”Den varme sengs princip.”
Alle måtte dele baderum – også ministre og departementschefer. Kun regenten havde eget soverum og bad, der var også installeret askebæger på Margrethes toilet.
Dronning Margrethe måtte tage 5 personer med i tilfælde af krig, hvem vides ikke, prinserne skulle ikke med, en skulle sendes til Schweiz og en til USA.
Til at dække for indgangen til bunkeren ligger der en gulstens ejendom. I den boede maskinmesteren og
hans familie, deres job var hemmeligt, de måtte hverken fotograferer ude som inde i huset.
Huset er efterfølgende en del af Nordjyllands Historiske Museum, og er indrettet som et typisk 70’ere hjem,
indrettet med møbler mm. fra den tid, vi kunne vist alle nikke genkendende til alle de småting vi så i huset.
Efter en fantastisk oplevelse at se det imponerende byggeri, mødtes vi alle til hyggesnak, en øl eller et glas